5 brudekjoler med slæb

2N4A1134-2
DEMI kjolen fra Andrea Hawkes

Et bryllup er omgivet af traditioner, men når det kommer til brudekjoler skifter trends fra sæson til sæson. Og nu er en tendens dukket op til overfladen i kølvandet på det royale bryllup mellem Prins Harry og Meghan Markle. Et kongeligt bryllup kan nemlig om noget pirke til vores allesammens prinsesse drøm  – og det er nok også derfor, at de kongelige brudekjoler altid skaber mode. Jeg er derfor også overbevist om, at Meghan Markles, usandsynligt smukke og simple brudekjole med slæb, kommer til at præge brudemoden, og at vi i fremtiden vil se flere minimalistiske kjoler i moderne, clean & simple designs.

Brudekjoler med slæb

Dronning Victoria var den første royale brud, hvis kjole var udstyret med et langt slæb. Dengang var tekstiler som silke, en yderst bekostelig affære, og mængden af stof blev derfor anset som et symbol på rigdom. Jo længere et slæb – des større pengepung havde man. I dag er et slæb i højere grad et spørgsmål om mode, og mange husker måske Prinsesse Diana’s utrolig lange slæb, som kom til at danne mode for en hel generation af brude. Det samme sker nu for Meghan Markle’s brudekjoleslæb, der høstede stor opmærksomhed ved det royale bryllup. Og her taler vi ikke kun om det 5 meter lange brudeslør, men også det fine lille slæb på selve brudekjolen, der passede så fint til den enkle kjole.

Der findes mange forskellige typer af slæb – fra de mere diskrete Sweep og fishtail –  til Meghan Markle’s meterlange statement Monarch style. Og du behøver altså ikke, at gå statement-royal, for at få den elegance, som et slæb bringer med sig. Et mindre slæb har stadig en utrolig evne til  at vække opsigt, og skabe den princesse-værdige grand entrance (og exit!), som du ønsker. Og så er det altså også langt mere praktisk med et mindre slæb, hvor du stadig har bevægelsesfrihed til at danse og gå på bare tæer i haven.

2N4A0817

Men egner et slæb sig ikke kun til kirken?

Jeg oplever ofte, at brude bekymrer sig over, at skulle manøvre rundt i en brudekjole med slæb. Men faktisk så har langt de fleste brudekjoler et slæb, der kan løftes op bag på kjolen eller hæftes inden under – på den måde er de perfekte til et kirkebryllup, men også hvis man holder et bryllup i haven.  Flere af mine brudekjoler, er allerede udstyret med en hægte, men ellers er det en detalje, som med lethed kan tilrettes hos en skrædder. Jeg vil anbefale dig, hvis du står med lignende bekymring, at tage en snak med os, så vi kan vejlede dig i, at finde den bedste løsning til din kjole.

Det praktiske er let at løse – og man kan altså ikke komme udenom, at brudekjoler med slæb opfylder manges drøm om en prinsessekjole, uden at den behøver at være hverken stor eller kluntet. Jeg er selv stor fan af figursyede kjoler med slæb. Derfor har jeg også samlet et galleri af fem fantastiske brudekjoler med slæb – alle i et enkelt og stilrent design, hvor slæbet tilfører en magisk elegance og en fantastisk, feminin silhuet. 

 

– 1 – VERA fra Anna Kara

– 2 – JUNO fra Catherine Deane

– 3 – SURI fra Catherine Deane

– 4 – DALIA skirt fra Catherine Deane

– 5 – Demi fra Andrea Hawkes

Du kan finde mit udvalg af brudekjoler her. Og hvis du ønsker at prøve en af de fantastiske kjoler med slæb, kan du booke en tid her. Så svarer jeg gerne på alle de spørgsmål du måtte have.

 

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *