Brudekjole trends 2018 – Long Sleeve

Brudekjole trends har det med at komme og gå og nogle er mere tidløse og vedvarende end andre. Jeg elsker som sagt at følge tendenser, men jeg er også stor fan af tidløse brudekjoler, som tager udgangspunkt i klassiske elementer, men med et moderne twist. Dette kriterie synes jeg netop den tendens, jeg nu vil løfte sløret for, lever op til. Det er en tendens, der drager paralleller til fordums bryllupstraditioner, men jeg er stor fan af at designerne har valgt at nyfortolke trenden, så den passer bedre til den stilbevidste brud anno 2018.

Trenden jeg snakker om, er langærmede brudekjoler. Det er en tendens, som jeg har set vinde indpas de seneste år, men da jeg tidligere på året besøgte brudemessen i London, var trenden ikke længere til at komme uden om. Efter der i mange år har været fokus på brudekjoler uden ærmer, er det forfriskende at se hvordan de lange ærmer er begyndt at snige sig ind på catwalken. For disse kjoler kan noget helt specielt, og de åbner op for nye detaljemuligheder og udgør en helt ny måde at skabe brudekjole silhuetter på. De lange ærmer har ikke blot en traditionel symbolværdi, ej heller en simpel, praktisk foranstaltning mod koldere vejr – I dag er de lange ærmer et klart fashion statement.

FELICITY

Royale traditioner

Traditionen med de lange ærmer kommer af, at det før i tiden var mest velanset at have tildækkede skuldre til et kirkeligt bryllup. Det er der måske ikke mange der tænker over i dag, andre end en ganske særlig familie, som ikke sådan bryder med traditioner og former. De sidste 100 år har de royale prinsesser nemlig skabt mode med deres langærmede brudekjoler – kun med undtagelse af de rebelske svenske prinsesser, Victoria og Madeleine, som begge valgte at gå imod traditionen. En af de utvivlsomt mest ikoniske brudekjoler gennem tiden, er Grace Kellys utrolig smukke, langærmede blondekjole med høj hals, som sidenhen er blevet kopieret et utal af gange. Senest af Kate Middleton, som tydeligvis var inspireret af den tidligere prinsesses fashionable kjole og nu selv har formået at danne mode med sin drøm af en kjole. For selvom de royale prinsesser vælger klassisk, formår de altid at skabe mode med deres elegante brudekjoler.

04.12.15-70

04.12.15-58-1400x880

Elegant sihuet

I dag anses de lange ærmer ikke for at være kyske eller traditionsbundne valg, de er et klart fashion statement, der formår at skabe en sofistikeret kjole, som også er sexet. Ærmer af  transparente tekstiler og med blondeapplikationer giver nemlig illusionen af hud, på en utrolig feminin og elegant facon. Endvidere er ærmerne med til at skaber en utrolig smuk og slank silhuet, som er fantastisk krop flatterende. At kjolen er så enkel i sin helhed gør også der er plads til iøjnefaldende detaljer. En kjole med lange ærmer er eksempelvis utrolig smuk med en bar ryg eller en smuk høj blonde hals. Dermed bliver de kropsnære ærmer til det elegante valg, hvor du kan udtrykke dig gennem iøjnefaldende detaljer, som du sætter dit eget præg på.

Jeneva

Jessica Body

Kjolen til alle årstider

Om du er en klassisk brud eller en fashion-forward brud, er en langærmet brudekjole også et praktisk og komfortabelt alternativ til kirkebryllupper, hvor det kan være rart med dækkede skuldre, eller til bryllupper uden for sommersæsonen. Mange vælger at afholde deres bryllup i sommermånederne. Drømmen om blå himmel, frodige træer og blomster samt lun sommervarme tiltaler mange. I den forbindelse falder valget tit på en brudekjole uden ærmer. Men et let ærme af transparent chiffon kan være lige så fint til et sommerbryllup, hvor man ikke altid er garanteret varme, såvel som at et mere dækkende ærme i silke kan være perfekt til et frostklart vinterbryllup. Mulighederne er mange og det skønne er, at de lange ærmer giver dig et tidløst look, der emmer af majestætisk ynde, men med detaljer, som er tilpasset din smag og som gør din kjole nutidig og fashionabelt vovet.

I det nedenstående billedgalleri har jeg samlet et bredt udvalg af kjoleformer, stilarter og designere, men alle med en fællesnævner – lange ærmer!

God fornøjelse og husk at I kan se flere billeder på min hjemmeside.

 

Anna Kara kjoler

Catherine Deane

Andrea Hawkes

 

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *