Ela & Arek: Florale blonder i fokus

image

Jeg har glædet mig meget til at dele billederne fra Eli og Arek’s bryllup med jer. Bruden Eli bærer nemlig en af mine all time favorit brudekjoler – nemlig den smukke “Arya” fra designeren Anna Kara. En kjole jeg tidligere har anvendt til et botanisk inspireret photoshoot – kjolen har nemlig de smukkeste, florale blondeapplikationer, som bare passer perfekt til et organisk blomstertema. Og netop de florale blonder, er en disciplin, hvor designeren Anna Kara udmærker sig. Hun konstruerer selv de fine, håndlavede blonder til sine kreationer, hvor blonderne sys lag på lag, hvilket giver dem en fantastisk tredimensionel effekt.

De smukke blonder og unikke detaljer er også grunden til, at mange brude falder for Anna Karas kjoler – og samtidig er hendes designs utroligt stilrene og enkle, hvilket passer perfekt til den skandinaviske bruds smag. Når jeg har brude til at prøve “Arya” inde i butikken, falder de tit for kjolen fordi den er klassisk og romantisk, uden at være hverken stor eller pyntet. Kjolen har et meget enkelt og minimalistisk snit, hvor de grafiske blonder på en transparent baggrund giver et let og fint udtryk. Kjolen fås både med hvid og nude-farvet underkjole, og det gør, at du selv kan vælge hvor tydeligt de florale blonder skal fremstå. Her har bruden Eli valgt den nude udgave, hvor blonden virkelig kommer til sin ret. Hendes styling er også fint afstemt med kjolen, og er både romantisk og enkel – med en smuk håropsætning, prydet med et bladformet spænde, der matcher det florale tema til perfektion. Læg iøvrigt mærke til den fantastisk sildebensfletning, som giver den klassiske frisure et moderne twist – på samme måde som kjolen indeholder både klassiske og moderne vibes. Perfekt til en ung og moderne brud, der holder af romantik og tradition.

image image image image image image image image image image image image image image image     image image imageimage image image
image image image image image

Hvis du gerne vil se flere billeder af Arya-kjolen, kan du finde billederne fra mit botaniske photoshoot lige her. Del 1. & del 2.

Og så er du endda så heldig, at kjolen er blandt mine Sample Sale kjole og at du derfor, har mulighed for at få den til en meget fornuftig pris! Så hop ind på hjemmesiden og find yderligere info om pris, størrelse m.m. (link)

Brudekjole: Anna kara – ‘Arya Nude’
Fotograf:  Magdalena Blaszczyk –  Cuda Niewidy 

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *