London baby

11251409_10206365437913127_30420097_n11267270_10206365437953128_23312101_n11271254_10206374081689216_1947275803_n11272304_10206365437833125_1726128137_n11287083_10206370534840547_355391797_n

Det er altid med sommerfugle i maven, når jeg sætter mig op i flyveren med kurs mod “White Gallery” London. Hvert forår besøger jeg messen for at købe de smukkeste kjoler til næste års brude. I år var ingen undtagelse…

Jeg er altid spændt på, hvorvidt de nuværende designere lever op til ens forventninger og om man skulle få øjenene op for noget nyt, som man bare må have med hjem.

Jeg havde ikke lagt så mange planer hjemme fra, da jeg gerne ville være åben overfor alle muligheder. Jeg fik dog hurtigt dannet mig et overblik og var på ingen måde i tvivl om, hvad jeg kunne lide og hvad jeg bare måtte have med hjem. Jeg besøgte Anna Karas stand, et fantastisk mærke, som jeg er begyndt at forhandle i år. Hun var for første gang med på messen og fik enormt meget opmærksomhed, specielt efter det internationale modeshow, de deltog i. Jeg fik selvfølgelig udvalgt mig et par kjoler hos hende igen i år. Herudover stødte jeg yderligere på to nye mærker. Catherine Deane er en fantastisk designer fra London og jeg kunne simpelhen ikke stå for hendes yderst feminine kjoler, med smukke blonder, den blødeste silke, ja detaljer der kun er en brudekjole værdig. Jeg faldt pladask for Zetterbergs vintage-inspirerede smykker Lily and Rose og et par kjoler, som er to-delt og som kan kombineres på kryds og tværs.

Som I nok kan høre, har I virkelig noget at glæde jer til! Nogle af kjolerne vil allerede være at finde i butikken fra juni måned, mens de sidste ankommer i oktober. Følg med på bloggen samt de sociale medier og gå ikke glip af de nye modeller.

[fblike]

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *