Sabine & Kristian: Et moderne & elegant brudelook

192

Tilbage I juli måned, på en af de varmeste dage, da asfalten duftede varmt, og Dronning Louises bro var sort af unge mennesker, gav Sabine og Kristian deres ja til hinanden. I Kristuskirken på det indre nørrebro, med kig til søerne – og til tonerne fra Bill Withers ‘Just the two of us’ gik parret ned af kirkegulvet. Ud i lyset til en regn af konfetti. Fejringen af det nye brudepar tog sin begyndelse lige der, og jeg har hørt, at festen fortsatte til langt ud på de lyse morgentimer.

En brudekjole til en helt speciel brud

Sabine er min bedste venindes lillesøster. Jeg kender derfor Sabine bedre, end de fleste brude jeg har igennem. Så da jeg gennem min veninde (Sabines søster) hørte hvad Sabine var på udgik efter i en brudekjole, var jeg slet ikke i tvivl hvilken brudekjole, der lige ville være hende. Vi havde netop lagt vores første ordre hos Andrea Hawkes, men havde endnu ikke modtaget kjolerne. Jeg sendte derfor et billede til Sabine af Demi-kjolen, som var den kjole, jeg instinktivt forestillede mig ville passe perfekt til hendes stil og ønsker – og som jeg bare vidste ville klæde hendes smukke figur. Hun bestilte derefter en tid, som passede med, at vi netop havde fået kjolen hjem i forretningen. Her fik hun prøvet et par andre kjoler, men der var ingen tvivl – Demi-kjolen var kjolen til hende.

001 025 031 033 052 059067

En tidløs brudekjole til en cool brud

På mange måder minder Demi-kjolens æstetik mig om den brudekjole, som Carolyn Bassette Kennedy gjorde ikonisk i 90’erne, og hvis tidløse design stadig inspirerer brude den dag i dag. Andrea Hawkes styrke ligger ligeledes i at skabe tidløse kjoler. Det gør hun ved at bevare en minimalistisk og moderne stil,  som er så utrolig fin og underspillet chic! Og jeg kan næsten garantere dig, at hvis du vælger en af hendes kjoler, så vil du, når du kigger tilbage på dine bryllupsbilleder om 20 år, stadig synes din brudekjole var det helt rigtige valg.

Demi-kjolen var ihvertfald det helt rigtige valgt for Sabine. Den er konstrueret i et enkelt snit, med tynde stropper og en smuk, dyb v-udskæring i ryggen. Feminin og sexet, med en helt fantastisk pasform, som følger kroppens kurver, og skaber den smukkeste silhuet. Sabine havde et ønske om, at skørtet skulle være i en lidt tættere model, og det lykkedes os heldigvis at få det bestilt hjem. Hvilket jeg er utrolig glad for, for hold nu op hvor klæder den hende bare. De rene linjer fremhæver hendes smukke silhuet, og matcher hendes vidunderlige enkle styling. Med en stram knold i nakken, tilsat dramatiske blodrøde blomster, lykkedes hun virkelig med at skabe et cool brudelook, der er effortless chic med en snert af femme fatale. SÅ smukt!

068 070 077 079 083 086 095 096 103 110 116 119 121 126186 197 195 192 189 187 128(1) 134 139 148 154 182 183

Hvis du vil se flere billeder af Andrea Hawkes Demi-kjole, så lavede jeg, i samarbejde med en talentfuld flok kvinder, en stemningsfuld billedserie til dette års udgave af Magasinet Bruden. Her bar bruden også Demi-kjolen fra Andrea Hawkes, og de billeder kan du se lige her. 

Brudekjole: ‘DEMI’ fra Andrea Hawkes
Fotograf: Lykke Photography

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *