Kappen: Det nye super-ikon indenfor brudemode

Brudekjolemoden har ry for at være meget klassisk, men selvom jeg elsker traditionelle brudekjoler, smukke slør og delikate blonder, bliver jeg også meget inspireret af nye strømninger. Jeg synes lige nu at brudekjolemoden bevæger sig ind i en ny tidsalder, hvor kjoler og separates bliver mere modige og fashion forward – og dét er jeg altså også kæmpe fan af.

En af grundene til at brudekjolemoden bliver mere modig, er at den i højere grad lader sig inspirere af trendsættere – såsom red carpet celebrities. Trendsættere har alle dage skubbet til grænser og lavet nye spilleregler for, hvad man kan tillade sig, og det er i denne verden vi først så kappen. Før trenden fandt sin vej til brudeverdenen, blev kapper oftest associeret med royale princesser. Derfor kom det nok heller ikke som nogen overraskelse, at Hollywood royalty ligeledes faldt for kappen. Store stjerner som Katy Perry og Gwyneth Paltrow har alle været med til at gøre kappen til et it-item på den røde løber. Men den største årsag til at kappen har opnået stjernestatus, må tilskrives Solange Knowles, da hun for år tilbage var centrum for det mest fashionable bryllup længe. Efterfølgende fik hun både buksedragten og bryllupskappen ind i billedet for brudepåklædning. Og da OITNB-stjernen Samira Wiley og forfatteren Lauren Morelli tidligere på året sagde ja til hinanden, var alles øjne på Morellis smukke kappe.

Kappen som brude-accessory kan i mine øjne også noget helt særligt  Man skal ikke definere kappen ud fra dens rolle i superheltefilm, men mere i kraft af dens magiske evne til at skabe en dramatisk effekt. Forestil dig lige de fede bryllupsbilleder, du kan få taget, hvor vinden får fat i kappen.

På mange måder er kappen en værdig efterfølger til det klassiske slør, eller et langt slæb. Kappen er for mig symbolet på stilfuld elegance, men også et modigt og unikt valg. Og derfor formår den i sit udtryk også at være utrolig alsidig. Men kappen appellerer ikke kun til en fashion-forward brud, som ønsker et style-statement. Kappen er også et fantastisk alternativ til den brud som ønsker en kirkelig vielse uden bare skuldre, eller som ikke kan se sig selv med et traditionelt slør. Ydermere har kappen en iboende fleksibilitet, hvor du, ved at fjerne et lag, kan transformere dit look fra klassisk til fest.

En kappe er heller ikke nødvendigvis sæsonbestemt. Vel kan den fungere som et værn mod blæst og kulde, men kappen tjener et højere formål, og fås i så mange forskellige udgaver. De to kapper jeg har bestilt hjem fra Anna Karas nye kollektion, er meget forskellige i deres udtryk, men skaber begge den smukkeste silhuet. Jeg elsker den elegante ‘North’, som er utroligt stilfuld og glamourøs. De er begge udstyret med et smukt slæb, som virkelig kan gøre en entre. Men ‘Pastel’ kappen har et helt andet, florlet udseende og følger den transparente tendens med blondeapplikationer, og minder på mange måder om et traditionelt slør. Jeg elsker begge looks, og synes de er det perfekte brudetilbehør, der fuldender et klassisk og tidsløst look, men hvor du samtidig kan skille dig ud.  

NORTH

041-NORTH-NORTHNORTH-COAT_copy 042-NORTH-NORTHNORTH-COAT_copy

PASTEL

Se flere af mine separates på hjemmesiden, hvor du både finder fine bluser, en blonde bomber-jakke og selvfølgelig de smukke kapper.  

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *