Efterårsromance i landlige omgivelser

CA2_2677

I planlægningen af et bryllup støder brudeparret på utallige valgmuligheder, og må gøre sig mange tanker om, hvilken type bryllup de ønsker sig. Et stort hit i bryllupsverdenen er at lade sig inspirere af årstiderne, og implementere de elementer hver årstid bringer med sig. Sommerbryllupper er stadig de mest populære. Men de seneste år har interessen for nordisk inspirerede bryllupper afstedkommet en stigende interesse for efterårs- og vinterbryllupper.

I norden er vi jo så priviligerede, at vi får lov til at opleve de vekslende årstider. Og når mørket falder på og temperaturen daler, samles vi og hygger. Ild i pejsen, levende stearinlys, gyldne toner og dybgrønne buketter med fløjlslignende blomster. Dette er blandt de elementer der kendetegner årstiden og som kan anvendes til at skabe et hyggeligt og intimt bryllup. Med dette i mente har vi ladet os inspirere af denne eventyrlige årstid til dette photoshoot, som jeg håber kan inspirere jer, hvis I går med overvejelser om at holde et off-season bryllup – for hvor er der mange hyggelige og romantiske elementer at trække på, netop ved denne årstid.

CA2_2155

CA2_2690CA2_2326CA2_2827CA2_2672CA2_2024
CA2_1273

CA2_0993CA2_3231CA2_0572

Romantiske bryllupper vil altid være at foretrække, men det behøver ikke indebære store tylkjoler, skyfri himmel og lyserøde bonderoser. En skjult perle ude i skoven, som emmer af romantik og landlig idyl er mindst lige så charmerende. I denne bryllupsreportage er der skruet helt op for romantikken, når Herthadalen ved Ledreborg Slot danner rammerne for dette stemningsfulde bryllup. Omgivelser med smuk natur er med til at diktere photoshootets farvevalg, som tager udgangspunkt i grønne, røde og gyldne nuancer – alle i dybe toner, som står i smuk kontrast til de hvide og rosa elementer.

Farverne var essentielle for dette photoshoot, som egentlig blot gør brug af ganske få elementer til at skabe en hyggelig efterårsstemning. Centrum for det hele var en stemningsfuld bordopdækning. Der bruges mange timer ved bordet og det giver derfor god mening, at mange af kræfter lægges der. Udgangspunktet for opdækningen var at tilføre en dybde  af mørke og stemningsfulde nuancer, som stod i kontrast til de klassiske  elementer, i form af det hvide stel, dug og de klare krystalglas. Ved at tilføje smukke vintage-glas i forskellige rosa nuancer, guldbestik, hørservietter og rigeligt med levende lys, blev der opnået en smuk harmoni mellem romantisk elegance og rustik varme. En afgørende faktor i stylingen er dog blomsterdekorationerne, hvor vi valgte at gå all in, på en lidt utraditionelt facon. Nemlig ved at inddrage hele lokalet. Det betød at både loft og stole blev prydet med de smukkeste blomsterkreationer. Er der noget, som giver en wow-effekt, så er det når blomster hænger ned fra loftet i smukke dekorationer. Blomsterne var smukt afstemt i mørke og rosa toner og var et skønt mix af noget fint og dekadent, i harmoni med sæsonens naturlige vildhed.

På dagen fik vi et fantastisk lys forærende. En overskyet himmel kan kaste de smukkeste skygger, som sammen med de varme stråler fra solen skaber en unik eventyrlig stemning. Det gjorde, at vi fik nogle fantastiske stemningsfulde udendørsbilleder af det smukke par Natalie & Martin. Bruden var iklædt en drøm af en Anna Kara kjole, som med sine delikate blonder og florlette skørt tilførte en smuk kontrast til de landlige og rustikke omgivelser. Gommen var i et elegant dybgrønt jakkesæt i velour, som tilbød varme og gjorde sig utrolig godt i de naturskønne omgivelser. Alt i alt synes jeg vi formåede at skabe en billedserie, som er rig på stemning og hygge – og som forhåbentlig illustrerer, hvorfor man bør overveje at holde sit bryllup, mens solen står lavt på himlen og naturens toner er dybe og romantiske.

Brudekjole: Marcie fra Anna Kara

Herretøj: Herrernes Magasin by David K

Hår og makeup: MIPEcph

Serviceudlejning: A Table Story

Grafisk materiale: By invitation only

Blomster: Frederiksberg & Fiolblomster

Fotograf: Carolina Segre Photography

Location: Herthadalen

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *