Inspiration til hvordan du dækker et smukt & enkelt bryllupsbord

atelierblanc

Højsæsonen for bryllupper er over os, og i den anledning vil jeg give dig lidt inspiration til fine, stemningsfulde borddækninger – som du med lethed selv kan efterligne til dit eget bryllup. Et flot dækket bord gør bare noget særligt for den gode stemning. Uanset om det er til boller i karry på en onsdag aften, eller I har inviteret alle jeres nære til en storstilet bryllupsfest. I Skandinavien elsker vi den minimalistiske stil med rene linjer og lyse farver – både når det kommer til hvordan vi klæder os, og indretter vores hjem. Sådan har jeg det også når det kommer til borddækning, hvor jeg synes man opnår det smukkeste og mest harmoniske resultat ved at følge devisen “less is more”. Der er bare noget helt fantastisk ved at holde det helt enkelt og rent. Så er det som om det essentielle kommer til at stå ekstra klart, fordi der ikke nødvendigvis er en masse overflødige detaljer, at gemme sig bag. Derved ikke sagt, at jeg ikke kan forstå, hvorfor man kan lade sig rive med af stemningen, og går all-in på en ekstravagant bordpynt. Lysten til at give den hele armen (nu man har chancen) er stor – især når man bliver bombarderet med inspiration. Men hold hovedet koldt, for der er bare så meget fint at hente ved et minimalistisk bord, som emmer af god stil og overskud – og som med sikkerhed vil skabe en fantastisk, indbydende stemning for dig og dine bryllupsgæster.

Gode råd til en minimalistisk borddækning

 

1. Skab en rød tråd & leg med teksturer

For at opnå et smukt og harmonisk resultat, er det vigtigt, at holde den røde tråd igennem borddækningen. Dette er både i form af porcelæn, bestik og pynt, som helst skal være ens og have en ensartet æstetik. Det betyder IKKE, at du ikke må lege med teksturer og materialer. Det skal du faktisk – for de er med til at gøre stylingen både personlig og indbydende. Skab eksempelvis et ensartet udtryk ved brug af lækkert stentøj og rustikke træskåle, sammensat med røgfarvede glas, mat guldbestik og tørrede blomster i varme toner.

2. Unikke detaljer & tone-i-tone

Der er ikke noget mere overskudsagtigt end et bord med særlig udvalgte detaljer – såsom smukke hørservietter bundet med lidt sejlgarn og en fin blomst. Gamle messingstager i forskellige højder, og små keramiske kar med flagesalt, samt håndskrevne, transparente menukort. Det er de detaljer der gør hele forskellen. Det centrale er bare, at du udvælger tekstiler, porcelæn og pynt efter farver der er tone-i-tone, fremfor at arbejde med kontraster. Hvis du arbejder udfra en stærk farveharmoni, dvs. farver i samme nuance, kan det umuligt gå galt!

3. Kvalitet fremfor kvantitet

Et overordnet godt råd, er at gå efter kvalitet fremfor kvantitet. En minimalistisk borddækning kræver ikke mange, men få gennemtænkte og gennemførte detaljer. Læg derfor dine kræfter i de små unikke detaljer. Du behøver ikke nødvendigvis bruge uger på små DIY-projekter, hvor du farver lysestager eller klipper unikke bordkort. Find i stedet nogle ensartede stager (fra Søstrene Grene eller din lokale genbrug) og brug tid på, at finde nogle ekstra lange, elegante stearinlys. Lav enkle bordkort, hvor du finder noget lækkert, struktureret papir og håndtegner gæsternes navne med en fin vandfarve. Det er simpelthen en fryd, at se veludførte detaljer, stå rent og alene.

I billedgalleriet kan du se eksempler på borddækninger, som jeg synes, arbejder udfra de ovennævnte principper. Jeg håber de kan inspirere dig til at skabe det perfekte bord, som jeg er sikker på, vil skabe en helt fortryllende atmosfære for dig og dine gæster.

atelierblanc-kopiThe laneloui walleranemonestyleatelierblanc-kopi 2collective.atelier @anemonestyle

nathmajenia lancasterandcornishsundaysuppers Skærmbillede 2018-07-10 kl. 09.54.25

BILLEDE 1: ATELIER BLANC 
BILLEDE 3: ATELIER BLANC 
BILLEDE 4: VIA. THE LANE
BILLEDE 5: LOUI WALLER
BILLEDE 6: ANEMONE STYLE
BILLEDE 7: ATELIER BLANC 
BILLEDE 8: COLLECTIVE ATELIER
BILLEDE 9: ANEMONE STYLE
BILLEDE 10-11: COLLECTIVE ATELIER
BILLEDE 12: NATH. MAJENIA 
BILLEDE 13: COLLECTIVE ATELIER
BILLEDE 14: SUNDAYSUPPERS
BILLEDE 15: VIA. THE LANE

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *