Sara & Josh: Vildt naturlandskab & delikate blonder

Sara&Josh-1473Et flammehav af klippeformationer i røde og brune nuancer slår mod en smuk, blå himmel. Badet i solstråler changerer farverne i hele det røde spektrum. Dette imponerende naturlandskab i Arizona dannede rammerne for Josh og Saras stemningsfulde bryllupsbilleder. Så smukt og råt på en og samme gang, hvor kløfter, klippespir og jordlag i alverdens rødlige nuancer åbenbarer sig så langt øjet rækker – og skaber den vildeste kontrast til brudens fine brudekjole. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke gav mig nervøse trækninger at se det fine skørt feje hen over den røde, støvede jord – eller de delikate blondeærmer komme faretruende tæt på de nøgne buske og stikkende krat! Men hey, resultatet er blevet nogle unikke bryllupsbilleder, der udstråler en fantastisk boho charme.

Et ungt & personligt brudelook

Det kræver sin brudekjole at hamle op med så spektakulært et naturlandskab. Som den ene gæst i en skrigende rød kjole, der bare higer efter opmærksomhed. Men så er det godt, at Sara valgte en brudekjole der med lethed kan konkurrere med begge scenarier.

Sara foretog et modigt valg og sammensatte selv hele sit look ud fra Catherine Deanes populære separates – et tilbud, som er fantastisk for de brude, som ønsker at være med til at skabe deres eget brudelook, og hvor der samtidig er rig mulighed for at skabe et look, som kan transformeres i løbet af den store dag. Kjolens overdel består af den fantastiske body Jessica, som har transparente lange ærmer og de mest fantastiske florale, blondeapplikationer. Ryggen afsluttes med stofbetrukne knapper der fortsætter ned i et florlet skørt af silkechiffon. En kjole som, på trods af et stort skørt og lange ærmer, har et utroligt let og elegant udtryk, hvor der virkelig er kræset for materialer og detaljer. Perfekt til bruden der ønsker en romantisk kjole, som skiller sig ud med sine unikke og moderne detaljer. 

Sara&Josh-1114 Sara&Josh-1121 Sara&Josh-1127 Sara&Josh-1200Sara&Josh-1211 Sara&Josh-1220 Sara&Josh-1238 Sara&Josh-1286 Sara&Josh-1294 Sara&Josh-1300 Sara&Josh-1356 Sara&Josh-1368 Sara&Josh-1389 Sara&Josh-1390 Sara&Josh-1398 Sara&Josh-1421 Sara&Josh-1457 Sara&Josh-1472 Sara&Josh-1475 Sara&Josh-1503 Sara&Josh-1523 Sara&Josh-1541 Sara&Josh-1632 Sara&Josh-1651

Du kan se mit udvalg af Catherine Deanes separates lige her.

Brudekjole: Catherine Deane
Fotograf: Olivia Kunz

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *